Jan har været på en af sine ekstraordinære ture forbi klubben i dag, mest for at give det nye havnestykke en lettere overhaling.
Dels nærmer vi os med hastige skridt tiden der byder på jul og dertil hørende sne, men selvom ligheden er tilstede er det næppe sne der er tænkt på her. Pålidelige kilder fortæller at der faktisk er lagt en ganske specifik plan for det noget rodede look, som de sporadiske brosten giver den uvidende beskuer.
Der er ingen tvivl om at det ser ganske lovende ud og vi glæder os til at se mere til denne del af anlægget, som tingene skrider frem.
Nå ja, formanden var på en shoppetur og faldt over en tilsyneladende passende flyvemaskine til klubben, efter at have været på sightseeing ved Nordhavn her til morgen.
0 Kommentarer